Archives

Det kan en personlig træner hjælpe dig med

Personlig træner

Sundhed er i høj grad kommet på dagsordenen i samfundet, og derfor er der også flere og flere, der gerne vil træne mere, spise sundere og i det hele taget leve en sundere livsstil. Det kan dog være svært at opretholde over længere tid, og derfor er der også mange, der kunne bruge en ekstra hånd udefra. Det kunne være i form at et online træningsprogram, men det kunne også være en personlig træner, der sørger for at hjælpe dig på vej. Nedenfor giver vi dig tre fordele der er, ved at få en personlig træner. Uanset om du vil tabe dig, komme i form, eller bare have en mere sund livsstil. Er du interesseret? Så læs med.

Planlægning

Det kan være svært at komme i gang og ikke mindst at planlægge sit træningsforløb. Det kræver, at man har styr på, hvordan man træner, hvilken kost man skal indtage og hvordan ens søvnrytmer skal laves om. Alt dette kan en personlig træner være med til at hjælpe dig med. Fordelen ved en god og professionel personlig træner er, at han eller hun sætter sig sammen med dig, og laver et forløb som er skræddersyet til dig. Derfor bruger træneren tid og energi på at sætte sig ind i, hvilken type menneske du er, så han eller hun kan tilrettelægge forløbet nøje derefter.

Motivation

Motivation er en vigtig faktor, når det kommer til at komme i form, men en endnu vigtigere faktor, når det kommer til at holde sig form og eksempelvist opnå et varigt vægttab. En personlig træner kan være med til at give dig den manglende motivation tilbage ved hele tiden at holde dig oppe, både med ekspertise, men også med de mål, som i har fastsat sammen. Du har nu ikke længere kun ansvaret for dig selv, men også for en anden, og det kan være meget motiverende på de dage, hvor du ikke rigtig kan overskue at holde dig til planen.

Nye vaner og rutiner

Hvis man gerne vil være sund eller komme i form, så er det vigtigt at man får nye vaner og rutiner, som har potentiale til at blive varige. Rigtig mange falder tilbage til deres gamle praksisser, fordi de nye ikke er blevet formet på en ordentlig måde. Det kan din personlige træner hjælpe dig med, og hvis du får nye vaner, så kan de blive guld værd. Ikke kun for dit træningsforløb, men for hele dit liv. Held og lykke!

Body Treatment
Esromgade 15, 3.
2200 København N
71 99 54 63

Hvad laver en mentaltræner for sportsudøvere?

Løb

Sportsudøvere fokuserer meget på fysiske præstationer. Det handler om hvor hurtigt, hvor højt eller hvor præcist man kan gøre forskellige ting, og man kan træne kroppen op til at lystre de mindste finjusteringer, hjernen forlanger. Den fysiske styrke trænes hele tiden, da den er et værktøj, du som professionel sportsudøver skal bruge for at få succes. Man hører også kroppen omtalt som en velsmurt maskine, der kan køre og præstere til guldmedaljer.

Det er alt sammen rigtigt. Kroppen er vigtig for en sportsudøver. En anden ting, som man måske ikke tænker så meget på, er de tanker, der ligger bag ved de mange flotte præstationer. Vores mentalitet og følelser følger med, uanset hvad vi laver. Atleter og sportsudøvere er ingen undtagelse. Tvært imod bør de netop være opmærksomme på deres mentale tilstand, da denne kan påvirke deres fysiske præstationer. En mentaltræner hjælper sportsudøveren med at opbygge en stærk mental sindstilstand, der passer med den fysiske. Man kan nemlig komme under meget psykisk pres som professionel sportsudøver, og det er derfor vigtigt, at mentaliteten ikke overses i den daglige træning.

Nogle vil måske se det at kontakte en psykolog, eller endog blot en sportspsykolog, som en svaghed fra atletens side. I virkeligheden er det dog et tegn på, at atleten tager sin træning seriøst. Det betyder nemlig, at atleten er opmærksom på, at de fysiske præstationer kan forvrænges eller påvirkes af et dårligt mentalt helbred. Derfor kan en mentaltræner, sportspsykolog eller idrætscoach hjælpe med at få styr på de tanker og følelser, der kan påvirke præstationerne. Det kan være problemer, der kommer til udtryk fysisk i form af ondt i maven, hedeture og rysten inden en sportspræstation. Det kan også være psykiske eller mentale problemer fokuseret omkring en stresset hverdag eller de høje forventninger, atleten møder fra omverdenen. Det er alt sammen naturligt, og det er alt sammen noget, der kan afhjælpes med den rette vejledning. Man skal som atlet kunne se sin verden fra et bestemt synspunkt, og man skal kunne finde sig til rette, der hvor man nu er. Det hjælper kroppen til at slappe af, så man kan fokusere på det, man skal til at udrette. Maskinen, altså kroppen, har brug for den mentale klarhed til at udføre det, som professionelle sportsudøvere kræver hver dag. Det er begge dele, der skal være i topform, for at man får succes.

 

Mental Motion v/ Janne Reffstrup Mortensen
Lyngby Hovedgade 27, 4. sal
2800 Kongens Lyngby
Tlf: 70 88 47 24