Archives

Kan unge få coaching?

Coaching for unge

Det er ikke altid nemt at være ung. Som teenager skal man vænne sig til at gå fra barn til voksen, seksualitet bliver pludselig nærværende, kroppen ændrer sig og hormonerne raser i kroppen, hvilket kan give voldsomme humørsvingninger. Man skal lære at være voksen og samtidig navigere i forhold til skole, familie, passe ind socialt og måske opdage den første kærlighed samtidig. Det er her, man for alvor begynder at lære sig selv at kende, uden måske helt at kunne forstå, hvad der egentlig sker med krop og sind. Man er ikke helt voksen og ikke længere barn.

Når man kommer op i tyverne, bliver det ikke nødvendigvis lettere. Til gengæld kan man opleve, at omverdenen stiller flere krav end før, og man skal for alvor stå på egne ben, flytte hjemmefra og finde en retning i livet. Man kan ikke længere gemme sig bag teenage-prædikatet, eller skyde skylden på forældrenes regler. Nogle ting bliver måske lettere, mens andre bliver en hel del sværere. Ofte kan det ramme hårdere, når man skal til at flytte hjemmefra, men at finde sit ståsted i livet er aldrig helt let – uanset om man er 14 eller 24. Continue reading