Søger du en børnepsykolog i København?

Vi vil alle vores børn det bedste, men nogle gange sker der ting, som man ikke kan styre. Børn kan blive meget påvirkede af eksempelvis en skilsmisse, konflikter i hjemmet eller i skolen. Her kan en psykolog være en god løsning. Man kan selvfølgelig godt selv tale med barnet og prøve at sikre sig, at alting er godt, men ofte ser man ikke dét en professionel ville have set. Det er ikke et svigt eller på nogen måde at give op, hvis man opsøger en psykolog i København til et barn der måske ikke trives eller går igennem en hård tid, snarere det modsatte.

Sådan fungerer børneterapi

Der er selvfølgelig forskel på den behandling man kan give et barn, og den man ville give en voksen. Når man har et barn til psykolog følger der også et behov for regelmæssigt at se forældrene til en samtale. Forældrene skal følge med i barnets udvikling, både for at kunne håndtere de forandringer der kommer, men også for at hjælpe på vej og støtte op om barnets fremgang.

Første møde

Til det første møde vurderes barnet og dennes respons til forskellige spørgsmål og lignende. En psykolog med speciale i børneterapi, er trænet til også at høre de ting, barnet ikke siger højt. Psykologen vil vurdere hvad barnet har brug for, både i form af terapi, men også i form af ændringer i hjemmet. Vær ikke bange for, at psykologen vender op og ned på hjemmet. Det er vigtigt med en stabil hjemmebase, så der ikke er risiko for, at denne pludselig vil have jer til at gøre alting anderledes. Snarere vil der måske være tale om gradvise ændringer, eller ændringer i, hvordan man taler til barnet.

Børnepsykolog

Opfølgning og forældresamtale

Ved den første forældresamtale vil psykologen fortælle om barnet og hvad dette oplever. Det kan være skræmmende for en forældre, at se andres syn på ens barn, og det er her vigtigt at man er åben for, at man måske ikke ser sit barn med klare øjne. Psykologen kan sagtens komme frem til, at problemet er noget helt andet, end man selv troede. Undlad at diskutere med psykologen, men prøv at acceptere at der her er en person der kan hjælpe med at løse problemet.

En psykolog er ikke bare en psykolog. Sørg for at barnet er trygt ved den, du vælger. Er psykologen på Frederiksberg ikke den rigtige, kan det være at en på Vesterbro eller Amager er.

Psykologisk Praksis v/ Susanne Scherff
Falkoner Allé 63
2000 Frederiksberg
Tlf: 28 81 90 96