Hvad er kranio sakral terapi?

Kranio sakral terapi

Hvad er kranio sakral terapi? Det er en alternativ behandlingsform, der de seneste par år er blevet mere og mere anerkendt i behandlingssystemet. Behandlingsformen bruges især til at afhjælpe muskelspændinger, nakkesmerter, spændingshovedpine og andre former for muskelsmerter og ømhed i kroppen og bevægelsesapparatet. Flere fysioterapeuter er begyndt at udbyde kranio sakral terapi i Lyngby, København og omegn, fordi det har vist sig at have en gavnlig effekt på smerter og spændinger. Du kan finde en række klinikker, der udbyder kranio sakral terapi sammen med fysioterapi i Lyngby, København og andre større byer.

Nænsom behandlingsform

Kranio sakral terapi er kendt for at være en nænsom behandlingsform. Dens formål er at genoprette balancen i kroppen kraniosakrale system. Det betyder ansigtet og ansigtets knogler, bindevævsmembranerne omkring nerven i rygmarven samt korsbenet. Det er en teknik, hvor behandleren med sine hænder løsner blokeringer og spændinger ved hjælp af lette berøringer. Det er en behagelig behandlingsform, og som patient kan det føles nærmest meditativt. Kranio sakral terapi er en osteopatisk behandlingsform, hvor man som behandler bruger kroppens egne ressourcer til at fremme selvhelbredelse. Når behandleren går ind og løsner op for spændingerne i bindevævsmembranerne i hovedet og omkring rygmarven, udløser det en dyb afspænding af nakkens og ryggens muskler.

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen varer typisk en halv til en hel time, og en behandling kan være nok, men alt efter hvor stort omfanget af problemet er, kan det være nødvendigt med behandling ad flere omgange. En behandling vil som regel begynde med, at behandleren stiller spørgsmål til klienten for at spore sig ind på problemet og kunne stille en diagnose. Derefter vil patienten skulle lægge sig fuldt påklædt på en briks, og behandleren begynder at trykke på særlige punkter, der kan løsne spændingerne i ryg, nakke, hoved og bækken.

Det kan kranio sakral terapi afhjælpe

Behandling med kranio sakral terapi er især gavnlig for folk, der lider af efterveerne af piskesmæld, men også migræne, kronisk hovedpine og hjernerystelse kan i mange tilfælde afhjælpes ved hjælp af denne behandlingsform. Du bør selvfølgelig sørge for at finde en autoriseret behandler og tage en snak med behandleren først for at finde ud af, om du vil kunne have en gavnlig effekt af behandlingen. Nogle patienter kan være bange for at få en behandling, der går ind og påvirker hoved og nakke, men kranio sakral terapi er uden bivirkninger og behandlingen er ikke blot smertefri, men for de fleste føles den ganske behagelig.

NF Cura og Sport
Jægersborgvej 66A
2800 Kgs. Lyngby
42 41 08 79