Hvad er autisme?

behandling

Autisme hører under kategorien udviklingsforstyrrelse og hører til denne kategori, da børn og unge såvel som voksne med autisme lider af manglende udvikling i forhold til at begå sig i en normal hverdag. Det er især i forhold til kommunikation og socialt samvær at autismen viser sig. Autisme kan vise sig på mange forskellige måder og i forskellig grad, hvor personens adfærd kan ændres heraf. Et typisk kendetegn er også specielle interesseområder, hvor personen med autisme yderligere kategoriseres med asperger.

Hvor mange har autisme?

I Danmark estimeres det, at forekomsten af autisme er fra 35.000 til 55.000 personer i alle aldre. I disse år er der sket en gradvis stigning i antallet af personer med autisme, og dette skyldes sandsynligvis, at det danske sundhedsvæsen er blevet bedre til at diagnosticere autisme.

Hvornår er der tale om autisme?

Mange børn og unge oplever gennem opvæksten problemer i forhold til at indgå i socialt samvær, og det kan derfor som forældre være svært at afgøre, om der er tale om autisme. Du bør som forælder overveje, om dit barn muligvis har autisme, hvis dit barn har anderledes adfærd i forhold til den almindelige adfærd for de andre børn i samme alder. Symptomerne vil typisk kunne ses i vuggestuen, børnehaven eller skolen, hvor der stilles store krav til den kommunikation og adfærd for at passe ind i den sociale sammenhæng.

Kan autisme undgås?

Det er ikke muligt at forebygge mod autisme, da autisme er en medført udviklingsforstyrrelse. Med den bedre mulighed for diagnosticering er det dog lettere at opdage autisme, så der så tidligt i livet som muligt kan arbejdes hen imod at få et almindeligt liv på trods af autismen. I tilfælde af mistanke af autisme udføres en undersøgelse med henblik på en diagnosticerende udredning af autisme eller anden form for udviklingsforstyrrelse. Med diagnosen på plads er der bedre mulighed for at bearbejde autismen, så den fremover påvirker hverdagen og livet så lidt som muligt.

Behandlingsplan mod autisme

Diagnosticering af autisme foregår typisk hos børn, da symptomerne vil vise sig gennem opvæksten. For at mindske symptomernes betydning er det muligt at indgå i et rådgivningsforløb af børnepsykiatri, hvor erfarne psykologer tilrettelægger et behandlingsforløb, som passer til det individuelle behov. Forløbet vil blandt andet bestå af samtaler med henblik på at finde ud af, hvordan der gives støtte i hverdagen på bedste vis.

Centrum Børne- og Ungdomspsykiatri
Bagsværd Hovedgade 119, 1. sal
2880 Bagsværd
44 44 46 48