zoneterapi

Det kan i dag være en udfordring at navigere mellem de mange behandlingstilbud, der eksisterer. Er du syg i større eller mindre grad, kan du nemlig både blive behandlet med eller uden medicin. Medicinfri behandlinger er værd at overveje, hvis du eksempelvis er meget opmærksom på, hvad du putter i din krop. Medicin er nemlig stort set altid en sammensætning af forskelige stoffer, og der vil stort set altid være chance for bivirkninger af en eller anden grad.

Af denne grund, er der mange, der vælger de såkaldte alternative behandlingsformer. Herunder finder vi også zoneterapi, hvilket du finder i alle dele af København. I alt sin enkelthed går zoneterapi ud på, at der i fødderne sidder forskellige zoner – kendt som reflekszoner – der har kontakt med forskellige dele af kroppen. Der er eksempelvis en zone for leveren, for øjnene og for skuldrene. Masserer man disse zoner, vil det som en refleks påvirke det kontaktområde, som zonen er tilknyttet. Derfor er der mange muligheder for netop zoneterapien, fordi du gennem fødderne har mulighed for at behandle områder i kroppen, som man ellers ikke har adgang til gennem eksempelvis massage. Det gælder blandt andet de indre organer og hjernen.

Mange mennesker bruger altså zoneterapi af forskellige årsager. Det kan både være forbipasserende og kroniske sygdomme, der plager. Går du med en dårligdom, og overvejer du, om zoneterapi kunne være en løsning for dig, er der heldigvis rig mulighed, hvis du bor i hovedstaden. Blandt andet byder Nørrebro og Østerbro på zoneterapi i stor stil, og du vil nok kunne finde en lokal terapeut. Fordelen ved en lokal zoneterapeut er blandt andet, at forholdet mellem patient og behandler gerne skal være trygt og komfortabelt. Zoneterapi kræver blandt andet, at du slapper af, hvilket du bedst gør, hvis du føler dig i sikre hænder. Desuden kan der være fordele ved en lokal terapeut, hvis du eksempelvis skal bruge en akut session eller bliver nødt til at flytte din tid. Har du spørgsmål vedrørende behandlingsmetoden, og om den kan hjælpe dig med dine problemer, kan du kigge dig lidt rundt på nettet eller ringe til en zoneterapeut. De kan forklare dig teorien bag metoderne, og i hvilke sammenhænge, det ville have en effekt. Det er ikke altid, at zoneterapi kan stå alene, og du bør måske konsultere med din læge, inden du lægger dig fast på zoneterapi som din behandlingsform.

 

Mærk Kroppen v/ Nadia Zarling
Søllerødgade 44
2200 København
Tlf: 32 18 80 58