Sådan finder du ud af, om du har stress

Stress kommer i mange forskellige former og afskygninger. Det afhænger af det enkelte individ og dets livssituation, hvordan stress viser sig. Symptomerne kan f.eks. vise sig både fysisk, psykisk og/eller i adfærden. Ofte ved man ikke en gang selv, om man har stress. Sygdommen kan nemlig komme snigende i lang tid, så man slet ikke opdager det, før det er gået galt.

Tag en stresstest

For at finde ud af, om du har stress, kan du først kigge på dine symptomer. Vores kroppe er forskellige, og din nabo kan altså reagere helt anderledes på stress, end du gør. F.eks. kan du have mavesmerter, spændinger i nakken og svært ved at huske, hvorimod din nabo kan være tilbageholden, blive aggressiv og have lettere til tårer end normalt. Derfor er der ikke symptomer, du nødvendigvis kan udelukke – men bare fordi du har nogle symptomer, betyder det heller ikke nødvendigvis, at det skyldes stress.

Du kan eksempelvis tage en nem, overskuelig stresstest for at finde ud af, om nogle af dine symptomer er faresignaler. Vidste du f.eks., at manglende sexlyst kan være et tegn på stress? Eller at du har mistet lysten til at være sammen med andre mennesker? Disse er eksempler på adfærdsændringer, der har stor indflydelse på din hverdag. De behøver ikke nødvendigvis at være tegn på stress, men kan også være faktorer, der er opstået af ændringer i dit liv. Ved en stresstest kan det via eksempler på fysiske, psykiske og adfærdsmæssige ændringer blive vurderet, om der er en risiko for, at du har stress. Det er vigtigt, at man ikke blot ignorerer sine symptomer, da man kan få alvorlige helbredsmæssige problemer.

Stadig i tvivl?

Når du har taget stresstesten, kan den give et bud på, om du har stress eller ej. Den kigger på de symptomer, du har trykket ’ja’ til, at du har, og derfra kan den give et bud. Er du stadig i tvivl, kan du kontakte en dygtig stress coach, som kan fortælle dig alt, du behøver at vide om stress og forebyggelse af stress. Stresscoachen hjælper dig gennem samtaler og hjælp-til-selvhjælp og kan forhindre dig i, at stressen yderligere manifesterer sig som f.eks. depression eller angst. Stresscoachen er til, for at du igen kan få din hverdag til at hænge sammen og få et velfungerende liv uden stress. Coachen kan både hjælpe dig med at ændre de faktorer i dit liv, der gør dig stresset, eller ændre den måde, du opfatter og håndterer faktorerne på.

Stressfri.com v/ Heidi Jørgensen

Præstøvej 78

4640 Faxe